Nyhedskommentar
Palæstina: Det danske skib Mærsk Norfolk er på vej til den israelske havn Haifa. Ombord er der ni containere med betegnelsen “farligt gods”, skriver mediet Kollektivist. Efter planen ankommer skibet til Haifa onsdag den 22. april med de ni containere, hvis indhold frygtes at være våben.
Skibet sejler for det Mærsk-ejede selskab Maersk Line LTD, der er registret i USA. Datterselskabet er del af Maritime Security Program, MSP – et program, hvor udvalgte rederier fragter våben, dele til våben samt militære forsyninger til USA’s baser verden over, direkte betalt af krigsministeriet Pentagon.
Mærsk har tidligere hævdet, at deres transporter til Israel overholder reglerne. Det kom efter langvarigt pres fra den internationale kampagne Mask Off Maersk, der kræver våbensejladsen til Israel stoppet. Men rederiet fragter fortsat våben og dele til våben, og blandt andet Spanien har lukket sine havne for skibe, der sejler under MSP.
Mask Of Maersk fortsætter sine aktiviteter mod det danske rederi.
Ukraine: Olien fra Rusland til Ungarn kan igen komme til at flyde, hvis blot Ungarns nye regering hæver sit veto og giver grønt lys til et lån fra EU til Ukraine på 90 milliarder euro, skriver den afgående premierminister Victor Órban ifølge mediet Ukrainska Pravda. Ungarn stemte i december 2025 imod EU-lånet.
Rørledningen fragter olie fra Rusland via Ukraine til Ungarn og andre lande som Polen, Serbien og Slovakiet.
Ukraine har tidligere i år ifølge nyhedsbureauet Reuters påstået, at rørledningen – der går under navnet Druzjba, hvilket betyder “venskab” – blev bombet af Rusland. I august 2025 havde Ukraine ellers pralet af sabotagen af rørledningen, og påtaget sig ansvaret.
Siden har Ukraine hævdet, at det tog længere tid end forventet at genåbne rørledningen, og at skaderne var mere besværlige end først vurderet. Ukraine er ikke kommet med en officiel udmelding om, hvorfor de vanskelige reparationer netop virker til at være afsluttet samtidigt med regeringsskiftet i Ungarn.
Vestsahara: Sahrawiernes befrielsesfront Polisario har markeret 50 år, siden den udråbte republikken. Sahrawierne markerede årsdagen den 14. april med en militær parade i eksil i Algeriet, beretter tv-stationen Al Jazeera. Sahrawiernes republik SADR, Sahrawis Arabiske Demokratiske Republik, blev udråbt i februar 1976, da kolonimagten Spanien trak sig fra landet.
I stedet for Spanien rykkede Marokko ind og fortsatte besættelsen. Polisario blev dannet for at kæmpe mod Marokkos besættelse.
Polisario forsøgte i en lang årrække siden 1992 at få en fredelig befrielse, blandt andet gennem en folkeafstemning under FN. Men Marokko har gennem hele forløbet saboteret processen og har dels tvangsfordrevet sahrawierne, dels ladet marokkanere bosætte sig illegalt i landet.
Forsøget på en fredelig afkolonialisering brød endeligt sammen i 2020, og Polisario har genoptaget befrielseskampen. EU fortsætter med at lade frihandelsaftaler med Marokko, der omfatter det besatte land, senest i forhandlinger for en aftale i 2026, beretter Global Aktion.
Colombia: I byen Santa Marta er Colombia, sammen med Holland, vært for den første konference for en fossilfri fremtid. Det sker fra den 24. til den 29. april. Ud over en stor deltagelse på regeringsplan fra lande verden over, mobiliserer klimaaktivister fra de samme lande til mere end 1000 aktioner og events under konferencen, skriver paraplygruppen Fossil Free Rising.
I Danmark indkalder Klimapåmindelsen til en happening på trappen foran Statsministeriet torsdag den 23. april mellem 08:30 og 09:30. Her vil aktivisterne protestere mod den domstol, der skal varetage investorers rettigheder, hvis lande eksempelvis indfører lovgivning om fossilfri fremtid, der truer virksomhedernes profit, oplyser Klimapåmindelsen.
USA: En bred koalition af lokale fagforeninger, partier på venstrefløjen, aktivistkollektiver og sociale bevægelser forbereder en landsdækkende strejke den 1. maj i USA. Koalitionen går under navnet May Day Strong. De opfordrer til strejker fra både arbejde og skole, til at lukke butikker og til at stoppe indkøb gennem hele dagen.
Koalitionen har tre simple krav: At beskatte de rige så arbejdernes familier kommer før de riges formuer. At stoppe krig, immigrationsmyndigheden ICE og dens private hær. Samt at udvide demokratiet lokalt og nationalt.
I indkaldelsen fremhæver koalitionen de to generalstrejker i delstaten Illinois, der fandt sted i protest mod ICE i vintermånederne. ICE arresterede i tusindvis af almindelige mennesker, nogle af dem immigranter, og lukkede ned for både lokalsamfund og store byer i, hvad koalitionen kalder “en besættelse”.
ICE trak sig fra Illinois efter massiv folkelig modstand, men fortsætter sine aktiviteter i resten af USA.
Indien: Ni millioner vælgere i den indiske delstat Vestbengalen har fået frataget retten til at stemme ved valg til delstatens parlament den 23. og 29. april. Det skriver mediet Peoples Dispatch. Det svarer til 12 procent af det samlede antal vælgere i delstaten.
Det sker, efter at den indiske valgkommission ECI har gennemført en særlig revision for Vestbengalen. Det er først og fremmest blandt de fattige og minoriteterne, at de ni millioner vælgere nu har fået frataget stemmeretten.
Både det regerende parti Trinamool Congres og oppositionen af socialistiske og kommunistiske partier samlet i koalitionen Left Front anklager den statslige valgkomité for at tjene det indiske regeringsparti BJP. Både Trinamool Congress og koalitionen Left Front får nemlig deres stemmer fra minoriteterne, såsom muslimer, kasteløse, oprindelige folk og fattige landarbejdere.
Partiet BJP har magten i Indiens nationale parlament, men har aldrig siddet på magten i delstaten Vestbengalen. Partiet er meget højreorienteret, både hindu-nationalistisk og godsejervenligt og vendt mod muslimer, kasteløse og jordløse landarbejdere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
